PRODUKTNAVN OG STØRRELSER
Hudplejeolie 25ml
Hudplejeolie 60ml
Hudplejeolie 125ml
Hudplejeolie 200ml
BESKRIVELSE
En hudplejeolie, klinisk testet, til at hjælpe med at forbedre udseendet af ar og strækmærker
INDIKATIONER
Ar
Hjælper med at forbedre udseendet af både nye og gamle ar.
Strækmærker
Hjælper med at forbedre udseendet af strækmærker. Hjælper også med at forbedre hudens elasticitet og reducerer dermed risikoen for, at der dannes strækmærker.
Ujævn hudnuance
Hjælper med at forbedre udseendet af ujævne hudnuancer.
Aldrende hud
Hjælper med at forbedre udseendet af aldrende hud i ansigtet og på kroppen.
Dehydreret hud
Hjælper med at reducere fugttab og forbedre udseendet af dehydreret hud.
PRÆSENTATION
Orange/lyserød olie.
INGREDIENSER
Paraffinum Liquidum, Triisononanoin, Cetearyl Ethylhexanoate, Isopropyl Myristate, Helianthus Annuus Seed Oil, Bisabolol, Tocopheryl Acetate, Anthemis Nobilis Flower Oil, Lavandula Angustifolia Oil, Rosmarinus Officinalis Leaf Oil, Calendula Officinalis Extract, Glycine Soja Oil, Retinyl Palmitate, Tocopherol, Parfum, Alpha-Isomethyl Ionone, Amyl Cinnamal, Amyl Salicylate, Benzyl Salicylate, Beta-Caryophyllene, Camphor, Citronellol, Citrus Aurantium Peel Oil, Coumarin, Eugenol, Farnesol, Geraniol, Geranyl Acetate, Hexamethylindanopyran, Hydroxycitronellal, Isoeugenyl Acetate, Lavandula Oil/Extract, Limonene, Linalool, Linalyl Acetate, Pinene, Terpineol, Terpinolene, CI 26100.
KLINISK UNDERSØGELSE AF AR
Testcenter
proDERM Institute for Applied Dermatological Research, Hamburg, Tyskland.
Formål
At vurdere effekten af Bio‑Oil® Hudplejeolie til forbedring af ars udseende.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 36 kvindelige deltagere med forskellige Fitzpatrick hudtyper. Arrenes alder: nydannede til 3 år. Arrenes placering: mave, ben, arm, nakke, knæ, maveregion, overkrop. Deltagernes alder: 18-65.
Metodologi
Dobbeltblindet, randomiseret og placebokontrolleret undersøgelse. Forsøgspersonerne havde matchende ar eller tilstrækkeligt store ar til at tillade halv påføring på ar og sammenligninger på den enkelte forsøgsperson. Produktet blev anvendt to gange dagligt i 8 uger. Der blev ikke foretaget yderligere massage på målområdet. Anvendelsen blev udført under tilsyn med jævne mellemrum. Vurderinger blev foretaget ved 0, 2, 4 og 8 uger. Forskellige arparametre, som er defineret i Patient and Observer Scar Assessment Scale (POSAS), blev evalueret.
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolie er effektiv til at forbedre udseendet af ar. Et statistisk signifikant resultat efter kun 2 uger (dag 15) kunne ses hos 66 % af forsøgspersonerne. Efter 8 uger (dag 57) viste 92 % af forsøgspersonerne en forbedring af et omfang, der var næsten tredoblet i forhold til resultatet efter 2 uger. En løbende forbedring af POSAS gennem hele forsøget.
UNDERSØGELSE AF AR EFTER AKNE
Testcenter
Afdelingen for Dermatologi, Peking University First Hospital, Beijing, Kina.
Formål
En eksplorativ undersøgelse til evaluering af Bio‑Oil® Hudplejeolie og dets effekt på udseendet af ar efter akne i ansigtet.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 44 kinesiske deltagere med nyligt dannede ar fra akne i ansigtet (<1 år gamle). Bio‑Oil® Hudplejeolie-behandlingscellen omfattede 32 forsøgspersoner, og den ubehandlede celle omfattede 12 forsøgspersoner. Deltagernes alder: 14-30.
Metodologi
Randomiseret, kontrolleret, enkelt blindet undersøgelse af effekten. Forsøgspersonerne deltog i en indledende screening evaluering efterfulgt af 1-uges udvaskningsperiode. Produktet blev påført to gange dagligt i 10 uger. Anvendelsen blev udført under tilsyn med jævne mellemrum. Evaluering blev gennemført efter 0, 4, 8 og 10 uger og inkluderede følgende: Global scarring score (GSS) vurderet af forsøgslægen, måling af aknearrets farve/rødme med et kromameter, måling af talgniveauet med et sebumeter, dokumentation af antallet af komedoner og inflammatoriske læsioner foretaget af en dermatolog. Forsøgspersonerne vurderede også selv flere parametre ved hvert besøg.
Resultat
De bedste resultater i den kliniske klassifikation var Bio‑Oil® Hudplejeolies evne til at forbedre udseendet af erytem eller blege rødlige makuløse (flade) ar efter akne. Generelt blev huden lysere efter påføring. Resultatet af det selvevaluerende spørgeskema viste, at 84 % af forsøgspersonerne oplevede en generel forbedring af arrene efter akne, og 90 % oplevede en forbedring i farven på arrene. Måleresultater for mængden af akne og talg viser, at Bio‑Oil® Hudplejeolie hverken forårsager eller forværrer akne eller øger talgsekret.
KLINISK UNDERSØGELSE AF STRÆKMÆRKER
Testcenter
proDERM Institute for Applied Dermatological Research, Hamburg, Tyskland.
Formål
At vurdere effekten af Bio‑Oil® Hudplejeolie til forbedring af strækmærkers udseende.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 38 kvindelige deltagere med forskellige Fitzpatrick hudtyper. Årsager til strækmærker: forskellige (efter graviditet, vægtøgning og unges kraftige vækst). Strækmærkernes placering: mave, lår og hofter. Deltagernes alder: 18-65.
Metodologi
Dobbeltblindet, randomiseret og placebokontrolleret undersøgelse. Forsøgspersonerne havde matchende strækmærker eller tilstrækkeligt store strækmærker til at tillade halv påføring på strækmærker og sammenligninger på den enkelte forsøgsperson. Produktet blev anvendt to gange dagligt i 8 uger. Der blev ikke foretaget yderligere massage på målområdet. Anvendelsen blev udført under tilsyn med jævne mellemrum. Vurderinger blev foretaget ved 0, 2, 4 og 8 uger. Forskellige arparametre, som er defineret i Patient and Observer Scar Assessment Scale (POSAS), blev evalueret.
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolie er effektiv til at forbedre udseendet af strækmærker. Et statistisk signifikant resultat efter kun 2 uger (dag 15) kunne ses hos 95 % af forsøgspersonerne. Efter 8 uger (dag 57) viste 100 % af forsøgspersonerne en forbedring af et omfang, der var mere end det dobbelte i forhold til resultatet efter 2 uger. En løbende forbedring af POSAS gennem hele forsøget.
KLINISK UNDERSØGELSE AF UJÆVN HUDNUANCE
Testcenter
Thomas J. Stephens & Associates, Inc., Texas, USA.
Formål
Evaluering af Bio‑Oil® Hudplejeolie evne til at forbedre udseendet af ujævne hudnuancer og ujævn (plettet) pigmentering, hos kvinder med mild til moderat solskadet (aldrende) hud i ansigtet og på halsen.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 67 kvinder med forskellige Fitzpatrick hudtyper med klinisk testet mild til moderat solskade i ansigtet og på halsen. Bio‑Oil® Hudplejeolie-behandlingscellen omfattede 35 forsøgspersoner, og den ubehandlede celle omfattede 32 forsøgspersoner. Deltagernes alder: 30-70.
Metodologi
Randomiseret, kontrolleret, enkelt blindet undersøgelse af effekten. Forsøgspersonerne deltog i en indledende screening evaluering efterfulgt af 1-uges udvaskningsperiode. Produktet blev påført ansigtet og halsen to gange dagligt i 12 uger. Første behandling blev gennemført under kontrol af evaluerende personale. Klinisk evaluering blev gennemført efter uge 0, 2, 4, 8 og 12. Separat evaluering på ansigt og hals af ujævn hudnuance og ujævn pigmentering blev foretaget.
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolie er effektiv til at forbedre udseendet af ujævne hudnuancer samt ujævn og/eller plettet pigmentering ved solbeskadiget (aldrende) hud. Efter 4 ugers behandling kunne et statistisk signifikant resultat konstateres for begge parametre på ansigt og hals. Statistisk signifikant forbedring kunne konstateres efter 12 uger, hvor 86 % af forsøgspersonerne i Bio‑Oil® Hudplejeolie-behandlingscellen havde en forbedring af den ujævne hudnuance i ansigtet, og 71 % havde en forbedring af udseendet af de ujævne pigmenteringer i ansigtet. Derudover kunne det konstateres, at 69 % viste signifikante forbedringer af den ujævne hudnuance på halsen, og 60 % af forsøgspersonerne havde en forbedring af den ujævne pigmentering på halsen.
KLINISK UNDERSØGELSE AF ALDRENDE HUD
Testcenter
Thomas J. Stephens & Associates, Inc., Texas, USA.
Undersøgelse 1: Ansigt og hals
Formål
At evaluere effekten af Bio‑Oil® Hudplejeolie på kvinder med mild til moderat solskadet (aldrende) hud i ansigtet og på halsen.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 67 kvinder med forskellige Fitzpatrick hudtyper med klinisk testet mild til moderat solskade i ansigtet og på halsen. Bio‑Oil® Hudplejeolie-behandlingscellen omfattede 35 forsøgspersoner, og den ubehandlede celle omfattede 32 forsøgspersoner. Deltagernes alder: 30-70.
Metodologi
Randomiseret, kontrolleret, enkelt blindet undersøgelse af effekten. Forsøgspersonerne deltog i en indledende screening evaluering efterfulgt af 1-uges udvaskningsperiode. Produktet blev påført ansigtet og halsen to gange dagligt i 12 uger. Første behandling blev gennemført under kontrol af evaluerende personale. Klinisk evaluering blev gennemført efter uge 0, 2, 4, 8 og 12. Forsøgspersonerne blev klinisk klassificeret separat i ansigt og på hals for følgende effektparametre: helhedsindtryk, fine linjer i huden, dybe rynker, ujævn/plettet pigmentering, ujævn hudnuance, hudens udseendemæssig ruhed/blødhed, hudens udseende når det gælder fasthed og udstråling.
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolie viste sig at være effektiv til at forbedre det overordnede udseende af den solskadede (aldrende) hud i ansigtet og på halsen. Resultatet efter 8 ugers behandling var en statistisk signifikant forbedring af samtlige evaluerede effektparametre. Efter 12 uger viste 94 % af forsøgspersonerne i Bio‑Oil® Hudplejeolie-behandlingscellen en statistisk signifikant forbedring af det overordnede udseende i ansigtet, og 80 % af forsøgspersonerne viste en statistisk signifikant forbedring af det overordnede udseende på halsen.
Undersøgelse 2: Krop
Formål
At evaluere effekten af Bio‑Oil® Hudplejeolie, når den bruges på dekolletage, underben og arme af kvinder med mild til moderat solskadet (aldrende) hud.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 67 kvinder med forskellige Fitzpatrick hudtyper med klinisk testet mild til moderat solskade i ansigtet og på halsen. Bio‑Oil® Hudplejeolie-behandlingscellen omfattede 35 forsøgspersoner, og den ubehandlede celle omfattede 32 forsøgspersoner. Deltagernes alder: 30-70.
Metodologi
Randomiseret, kontrolleret, enkelt blindet undersøgelse af effekten. Forsøgspersonerne deltog i en indledende screening evaluering efterfulgt af 1-uges udvaskningsperiode. Produktet blev påført på dekolletage, underben og arme to gange dagligt i 12 uger. Påføringen blev udført under kontrol af evaluerende personale. Klinisk evaluering blev gennemført efter uge 0, 2, 4, 8 og 12. Dekolletage, underben og arme blev evalueret separat hos forsøgspersonerne. Følgende parametre blev undersøgt: helhedsindtryk, synlige ujævnheder i huden, hudens udseendemæssige ruhed, jævnhed og struktur og blødhed.
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolie er effektiv til at forbedre det overordnede udseende af solskadet (aldrende) hud på kroppen. Resultatet efter 4 uger var en statistisk signifikant forbedring for samtlige klinisk klassificerede effektparametre. Efter 12 ugers behandling med Bio‑Oil® Hudplejeolie viste 89 % af forsøgspersonerne en statistisk signifikant forbedring af det overordnede udseende på dekolletage, underben samt arme.
KLINISK UNDERSØGELSE AF DEHYDRERET HUD
Testcenter
Photobiology Laboratory på Medical University of South Africa.
Undersøgelse 1: Hydrering og barrierefunktion af hornlag
Formål
At vurdere effekten ved en enkelt påføring af Bio‑Oil® Hudplejeolie til forbedring af hornlagets (stratum corneum (SC)) hydrering og barrierefunktion.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 40 kvindelige deltagere med forskellige Fitzpatrick hudtyper. Testområde: Produktet blev påført på undersiden af underarmen på forsøgspersonerne. Deltagernes alder: 25-65.
Metodologi
Primære vurdering af hydrering af huden, med et korneometer, sekundær vurdering af barrierefunktionen med hjælp fra et vapometer. Deltagerne vaskede deres underarme med sæbe, 2 timer før målingerne blev foretaget for at fremkalde tør hud. Evalueringen af hydrering af huden og barrierefunktionen blev foretaget inden påføringen. Bio‑Oil® Hudplejeolie samt en referenceolie blev derefter påført på undersiden af underarmen hos forsøgspersonerne. Målinger blev foretaget straks efter påføring samt 2 timer efter påføring. Målingen blev foretaget, både før og efter produkterne blev tørret af. Et ubehandlet kontrolområde blev også målt ved hver måling.
Resultat
Straks efter påføring reducerede begge olier det transepidermale vandtab (TEWL) sammenlignet med det ubehandlede kontrolområde. Øgede kapacitetsværdier i huden efter 2 timer og inden produkterne blev tørret af, indikerede øget hydrering af huden for begge oliers vedkommende. To timer senere, efter at olierne var tørret af hudens overflade, viste Bio‑Oil® Hudplejeolie yderligere øget TEWL-værdier sammenlignet med referenceolien, hvilket indikerer øget frigivelse af fugt og dermed øget hydrering af huden.
Undersøgelse 2: Udseende af tør hud
Formål
At vurdere effekten af Bio‑Oil® Hudplejeolies fugtgivende egenskaber og lindring af tør hud ved påføring 2 gange dagligt.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 25 kvindelige deltagere viser klinisk tør/meget tør afskallet hud på ydersiden af underbenene. Testområde: Testprodukterne blev hos alle forsøgspersonerne påført på underbenets læg. Deltagernes alder: 25-65.
Metodologi
Sæbe blev over en 7 dages periode brugt for at fremkalde tør hud. Bio‑Oil® Hudplejeolie og en referenceolie blev påført to gange dagligt. Vurderinger af huden blev foretaget på dag 1 og 3. Visuelle vurderinger blev foretaget af en erfaren evaluator, der brugte en 2x luplampe. Et ubehandlet kontrolområde blev ligeledes vurderet hver gang.
Resultat
Både Bio‑Oil® Hudplejeolie og referenceolien forbedrede hudens tørhed sammenlignet med den ubehandlede kontrol. Bio‑Oil® Hudplejeolie var statistisk overlegen på dag 3. Signifikante forbedringer i hudens udseende på de hudområder, der blev behandlet med Bio‑Oil® Hudplejeolie, bekræfter dens effekt til at lindre tør hud.
Kombineret undersøgelsesresultat
Den markante forbedring af det visuelle udseende af tør hud behandlet med Bio‑Oil® Hudplejeolie i undersøgelse 2 bekræfter dens effekt til at lindre tør og dehydreret hud. Dette understøttes yderligere med forbedringerne i hornlagets barrierefunktion og hudkapacitans i begge undersøgelser.
TEST AF FØLSOM HUD
Testcenter
Complife Italia S.r.l, Italien.
Formål
At vurdere Bio‑Oil® Hudplejeolies potentiale til at forårsage hudirritation.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 25 deltagere; 19 kvinder og 6 mænd, alle med følsom hud ifølge mælkesyrestiktesten. Deltagernes alder: 18-70.
Metodologi
Randomiseret og kontrolleret undersøgelse. To områder blev evalueret: et område, hvor der blev påført en negativ kontrol (demineraliseret vand), og et område, hvor der blev påført Bio‑Oil® Hudplejeolie. Testprodukterne blev påført deltagernes håndrygge i en periode på 48 timer ved hjælp af et Finn Chamber®. Hudreaktioner blev evalueret under opsyn af en dermatolog for at vurdere primær hudirritation 15 minutter, 1 time og 24 timer efter fjernelse af plasteret. Hudreaktioner blev bedømt på en skala fra 0-4 (hvor 0 var ingen erytem, ødem eller andre former for hudirritation, og 4 var alvorlig erytem og ødem, hvilket indikerer mørkerødt udseende og udvidet hævelse ud over påføringsområdet).
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolies hudtolerance blev vurderet til at være "ikke-irriterende".
IKKE-KOMEDOGEN TEST
Testcenter
Complife Italia S.r.l, Italien.
Formål
At teste, hvorvidt Bio‑Oil® Hudplejeolie kan forårsage akne og komedoner (bumser).
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 20 deltagere; 14 kvinder og 6 mænd med forskellige Fitzpatrick hudtyper og tendens til akne. Deltagernes alder: 18-65.
Metodologi
Randomiseret og kontrolleret undersøgelse. Produktet blev påført på en skive filterpapir på den øverste del af ryggen på deltagerne. Plastrene blev siddende i 48 til 72 timer, hvorefter de blev fjernet og sat på igen. I alt 12 plastre blev anvendt i 4 på hinanden følgende uger. Tre områder blev evalueret ved at sammenligne en negativ kontrol (demineraliseret vand), testproduktet (Bio‑Oil® Hudplejeolie) og en positiv kontrol (lanolinalkohol, et kendt komedogent produkt). Hudreaktioner blev klinisk evalueret under opsyn af en hudlæge 15 minutter efter fjernelsen af hvert plaster for at sammenligne tilstedeværelsen af komedoner før og efter hver produktpåføring.
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolie viste sig at være ikke-komedogen. Det område, hvor Bio‑Oil® Hudplejeolie blev påført, viste ingen signifikant forskel i forhold til det negative kontrolområde. Positiv kontrol fremkaldte akne.
ABSORBERINGSUNDERSØGELSE
Testcenter
proDERM Institute for Applied Dermatological Research, Hamburg, Tyskland.
Undersøgelse 1: Uddannede bedømmere
Formål
At vurdere absorberingshastigheden for Bio‑Oil® Hudplejeolie efter en standardiseret påføring og indarbejdning i huden.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 22 uddannede bedømmere; 21 kvinder og 1 mand. Testområde: Testprodukter blev påført på undersiden af underarmen på alle bedømmere. Deltagernes alder: 18-70.
Metodologi
dobbeltblindet, randomiseret og kontrolleret undersøgelse. Bio‑Oil® Hudplejeolie og en referenceolie blev påført udvalgte testområder på undersiden af bedømmernes underarm. Derefter gennemførtes 100 skemalagte bevægelser ved en specifik hastighed. Bedømmerne bedømte derefter produkternes absorbering ud fra en 5-punkt skala fra "meget langsom absorbering" til "meget hurtig absorbering". Sebumeter målinger til vurdering af mængden af olie på huden blev foretaget på to forskellige tidspunkter – før påføring og to minutter efter produktpåføring.
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolies absorberingsevne i huden blev vurderet som "meget hurtig" eller "hurtig" af et flertal (77,3 %) af de uddannede bedømmere. Dette blev verificeret ved instrumentel måling med sebumeter ved anden måling, der viste, at mængden af Bio‑Oil® Hudplejeolie, der var tilbage på huden, var signifikant mindre sammenlignet med referenceolien.
Undersøgelse 2: Forbrugerpanel
Formål
At vurdere absorberingshastigheden for Bio‑Oil® Hudplejeolie efter en standardiseret påføring og indarbejdning i huden.
Prøvetagning
Forsøgspersoner: 100 deltagere, 97 kvinder og 3 mænd. Testområde: Testprodukter blev påført på undersiden af underarmen på alle deltagere. Deltagernes alder: 18-70.
Metodologi
dobbeltblindet, randomiseret og kontrolleret undersøgelse. Bio‑Oil® Hudplejeolie og en referenceolie blev påført udvalgte testområder på undersiden (den volare side) af deltagernes underarm. Deltagerne gnubbede testproduktet ind i et minut hver. Deltagerne bedømte produkternes absorbering på en 5-punkts skala fra "meget langsom absorbering" til "meget hurtig absorbering".
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolies absorberingsevne i huden blev vurderet som enten "meget hurtig" eller "hurtig" af et flertal (72 %) af deltagerne.
UNDERSØGELSE OM FORSEGLING
Testcenter
Forsøg udført af Prof. Dr. J Wiechers på Rigano Laboratories, Milano, Italien.
Formål
At vurdere, om Bio‑Oil® Hudplejeolie viser et lignende niveau af forsegling som vernix caseosa. Vernix caseosa betragtes af kosmetiske forskere som den "gyldne standard" inden for hudens fugtighed på grund af dens ideelle forseglingsniveau.
Metodologi
Kendte mængder af vand blev fyldt i bægre dækket med en semipermeabel membran kaldet Vitro-Skin™, som efterligner hudens overfladeegenskaber. Vernix caseosa og Bio‑Oil® Hudplejeolie blev påført membranen, og graden af vandtab fra bægeret blev målt over tid. Dette blev sammenlignet med graden af vandtab uden noget produkt på membranen. Vandoverførselshastigheden for hvert produkt blev beregnet og udtrykt i g/m²/h.
Resultat
Bio‑Oil® Hudplejeolie viste et forseglingsniveau, der var meget lig vernix caseosa, med 23,5 sammenlignet med 27,2 for vernix caseosa.
ANVENDELSE
Sådan påfører du produktet
Bio‑Oil® Hudplejeolie skal masseres i cirkulære bevægelser på ansigtet eller kroppen, indtil den er helt absorberet. Det anbefales, at produktet anvendes to gange dagligt i mindst tre måneder. Bio‑Oil® Hudplejeolie bør ikke anvendes på åbne sår eller beskadiget hud. Det er kun beregnet til topisk kosmetisk anvendelse. Det er sikkert at bruge på et ar, så snart huden på overfladen er helet fuldstændig. Resultaterne vil variere fra person til person. Undgå kontakt med øjnene. Hvis produktet kommer i øjet, skyl grundigt med vand. Opbevares utilgængeligt for børn. Indeholder A-vitamin. Overvej dit daglige indtag før brug.
Hvor længe skal produktet anvendes
Bio‑Oil® Hudplejeolies forskellige kliniske undersøgelser er blevet udført over 8- og 12-ugers perioder, hvilket gør det muligt at vurdere produktets ydeevne over tid. Statistisk analyse viser en signifikant forbedring af hudens udseende allerede efter to uger, og at denne forbedring fastholdes eller øges i løbet af undersøgelsen. Bio‑Oil® Hudplejeolie kan dog anvendes løbende.
Bruges sammen med en hudplejerutine
For maksimal absorbering skal Bio‑Oil® Hudplejeolie påføres på renset hud. Hvis du blander Bio‑Oil® Hudplejeolie med andre produkter for at "få den til at række længere", kan det påvirke dens effekt negativt. Hvis du påfører en fugtgivende creme, solbeskyttelseslotion eller anden ansigtscreme, skal du først gøre det, når Bio‑Oil® Hudplejeolie er trængt helt ind i huden. Anvend Bio‑Oil® Hudplejeolie over hele kroppen efter brusebad eller karbad.
Anvendelse under graviditet
Strækmærker efter graviditet kan opstå overalt på kroppen, men det er mest sandsynligt, at de opstår på maven, lårene, hofterne, lænden, balderne og brysterne. For at forebygge dannelsen af strækmærker efter graviditet anbefales det, at Bio‑Oil® Hudplejeolie anvendes på disse områder to gange om dagen fra starten af første trimester til efter fødslen. Regelmæssig anvendelse af Bio‑Oil® Hudplejeolie vil også give aktiv lindring til kløende og dehydreret hud, der er forbundet med pruritis gravidarum. Det kan også bruges til ujævn hudnuance, der skyldes hormonelle udsving, der opstår under graviditet.
A-vitamin og graviditet
Kvinder anbefales normalt at begrænse deres indtag af A-vitamin under graviditeten og kan derfor have betænkeligheder ved at bruge hudplejeprodukter med A-vitamin. Ethvert stof, der påføres huden, er kun skadeligt, hvis det er til stede i niveauer over den toksikologiske tærskel. Da huden udgør en betydelig barriere for indtrængning, er det kun en brøkdel af topisk påført A-vitamin, der kommer ind i kroppen. Europa-Kommissionens Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS) har evalueret A-vitamin og dets estere, når de bruges som kosmetiske ingredienser. SCCS mener, at det er sikkert at bruge A-vitamin i bodylotion op til den maksimale koncentration på 0,05 % retinolækvivalent. Bio‑Oil® Hudplejeolie indeholder A-vitamin i dens formel, der ligger langt under den maksimalt tilladte koncentration for en bodylotion, og kan bruges sikkert under hele graviditeten. Ved at inkludere A-vitamin på et lavt niveau giver Bio‑Oil® Hudplejeolie gravide kvinder fordelene ved A-vitamin uden nogen sikkerhedsrisiko.
Rosmarinolie og graviditet
Rosmarinolie i høje koncentrationer har vist sig at være en emmenagoga, hvilket betyder, at den har evnen til at fremkalde menstruation og muligvis fremkalde tidlig fødsel. Det er grunden til, at aromaterapeuter og naturlæger, der bruger rosmarinolie i høje koncentrationer, fraråder at bruge det under graviditeten. Koncentrationen af rosmarinolie i Bio‑Oil® Hudplejeolie er dog meget lav og derfor sikker at bruge under graviditet.
Anvendelse under amning
Bio‑Oil® Hudplejeolie er sikker at bruge på kroppen, mens du ammer, men det anbefales at undgå påføring på brystvorterne. Selvom der sandsynligvis ikke er nogen skadelige virkninger, er babyer meget følsomme og bør ikke indtage Bio‑Oil® Hudplejeolie, selv ikke i meget små mængder.
Anvendelse på babyer og børn
Sikkerheden ved at bruge Bio‑Oil® Hudplejeolie på børn under tre år er ikke blevet vurderet. I de første par år efter fødslen sker der mange forandringer i menneskekroppen, herunder udviklingen af immunsystemet. Det anbefales derfor, at produktet kun bruges til børn på tre år eller derover. Produktet bør anvendes med forsigtighed på børn og bør ikke anvendes i nærheden af øjne eller mund.
Anvendelse i solen
Test udført på Bio‑Oil® Hudplejeolie viser, at produktet ikke forstærker eller forværrer solskoldning. Det er derfor sikkert at bruge i solen, men produktet yder ingen beskyttelse mod de skadelige virkninger af solens UVA- og UVB-stråler, og det er derfor vigtigt at bruge produktet sammen med en bredspektret solcreme med solbeskyttelsesfaktor (SPF) på mindst 30.
Anvendelse på eller i nærheden af slimhinder
Bio‑Oil® Hudplejeolie er blevet klassificeret som sikker til alle anvendelser, undtagen kontakt med slimhinder.
Anvendelse i forbindelse med strålebehandling eller kemoterapi
Bio‑Oil® Hudplejeolie er et kosmetisk produkt. Det anbefales, at personer, der er i strålebehandling eller kemoterapi, søger råd hos en læge, før de bruger produktet.
Anvendelse i forbindelse med farmaceutiske produkter
Bio‑Oil® Hudplejeolie er et kosmetisk produkt. For råd vedrørende brug af produktet i forbindelse med samtidig brug af farmaceutiske produkter, er det bedst at søge råd hos en læge.
Anvendelse på følsom hud
Bio‑Oil® Hudplejeolie kan bruges på følsom hud. I en undersøgelse om hudirritation udført på 25 deltagere i alderen 18-65 år med følsom hud, oplevede ingen forsøgspersoner nogen bivirkninger ved formlen.
Anvendelse på fedtet hud
Bio‑Oil® Hudplejeolie kan bruges på fedtet hud. I et forsøg med 20 deltagere i alderen 18-65 år med tendens til akne viste det sig, at Bio‑Oil® Hudplejeolie er ikke-komedogen.
Anvendelse på hud med tendens til akne
Bio‑Oil® Hudplejeolie kan bruges på hud med tendens til akne. I et forsøg med 20 deltagere i alderen 18-65 år med tendens til akne viste det sig, at Bio‑Oil® Hudplejeolie er ikke-komedogen. I en undersøgelse af ar efter akne udført på 44 forsøgspersoner i alderen 14-30 år med nydannede ar efter akne i ansigtet viste resultaterne af mængden af akne og talgmåling, at brug af Bio‑Oil® Hudplejeolie ikke forårsager eller forværrer akne eller øger talgsekret. Det anbefales dog, at personer, der lider af akne, søger råd hos en læge, før de bruger Bio‑Oil® Hudplejeolie.
DANNELSE AF AR
Et ar er en vækst af kollagen, der dannes som en naturlig del af helingsprocessen efter en skade på huden. Kollagen består af naturligt forekommende proteiner, som udgør hovedbestanddelen af kroppens bindevæv. Når der opstår en skade på huden, handler kroppen så hurtigt som muligt for at reparere det berørte område, med fokus på overlevelse snarere end perfekt heling. Den hurtige overproduktion af kollagen som reaktion på skaden er det, der danner ar. Selvom et ar vil gennemgå mange forandringer, efterhånden som det modnes, vil det aldrig opnå den normale styrke som den omgivende hud. Hårsækkene og svedkirtlerne på arret vokser ikke ud igen. Ardannelsen har følgende fire faser:
Blodstillende fase
Det begynder umiddelbart efter en skade og varer i et par timer, mens det sårede område forsøger at genoprette sin normale tilstand ved at trække blodkarrene sammen for at kontrollere blødningen. De skadede celler frigiver samtidig visse proteiner, der aktiverer koagulationen og derved forsegler de beskadigede kar og reducerer blodtabet.
Inflammatorisk fase
Den rødme og hævelse, der opstår i en periode på tre eller fire dage efter det første traume, er en synlig indikator for immunresponsen. Hvide blodlegemer frigiver kemikalier, der renser såret for snavs og bakterier.
Proliferativ fase
Det begynder omkring dag tre og fortsætter i cirka tre uger. Tre forskellige processer finder sted samtidigt i denne fase for at lukke og binde såret: Granulering: Fibroblaster (celler, der er ansvarlige for at syntetisere kollagen) overprolifererer på sårstedet for hurtigt at danne kollagen til at fylde såret. Epitelialisering: Der dannes et lag af hud for at dække såret. Sammentrækning af såret: Såret trækkes sammen i et forsøg på at minimere skaden.
Modningsfase
Denne "remodelleringsfase" begynder efter cirka tre uger og kan fortsætte i op til to år afhængigt af sårets størrelse og dybde. I løbet af denne tid fortsætter kollagen med at opbygges, da fibrene omarrangeres i henhold til de belastninger, der påføres skadeområdet, hvilket bestemmer arrets endelige karakter. Selvom arret dækker og beskytter sårstedet, kan det let blive ødelagt. Arvæv har generelt 70 % af den normale huds trækstyrke.
TYPER AF AR
Fordi individer heler forskelligt, vil det endelige udseende af et ar variere fra person til person. Faktorer som hudtype, arrets placering, typen af skade, personens alder og endda ernæringsstatus spiller en rolle for, hvordan et ar kommer til at se ud. Artyper kan inddeles i følgende kategorier:
Almindelige ar
Disse ar ser betændte og mørke ud i begyndelsen, men bliver fladere og mindre synlige med tiden, hvilket resulterer i et ar med fine linjer.
Atrofiske ar
Disse ar forårsager fordybninger eller buler under hudens overflade. Det kan f.eks. være ar efter akne eller skoldkopper.
Hypertrofiske ar
Disse ar er hævet over hudens overflade. De er kendetegnet ved store mængder kollagen, men forbliver altid inden for grænserne af det oprindelige sår.
Keloide ar
Keloider må ikke forveksles med hypertrofiske ar. Selvom de også er hævede ar, er keloider kendetegnet ved, at de breder sig ud over det oprindelige sår. De kan fortsætte med at vokse med tiden og kommer som regel igen efter fjernelse.
Kontrakturer efter ar
Kontrakturer efter ar opstår, når huden strammes permanent. De opstår ofte, når ar krydser led eller hudfolder i rette vinkler. Arvævet er modstandsdygtigt over for udstrækning og kan hæmme normal bevægelse. Kontrakturer efter ar opstår ofte efter brandskader.
Strækmærker (striber)
Strækmærker opstår i perioder med hurtige vægtændringer (f.eks. vækstspurt i teenageårene, graviditet), når kroppen udvider sig hurtigere end huden, der dækker den, hvilket forårsager indre revner i hudvævet. Når disse rifter reparerer sig selv, danner de ar, der er kendt som strækmærker.
DANNELSE AF STRÆKMÆRKER
I medicinsk forstand er strækmærker, eller striber, blot en anden form for ardannelse, men de fleste mennesker opfatter dem anderledes end ar. Striber er linjer på huden, som opstår i perioder med hurtig udvidelse af huden, for eksempel hos gravide kvinder, bodybuildere og unge i deres vækstspurt. De forårsages af præcis det, som navnet antyder, nemlig udstrækning. Lysere mennesker har tendens til at udvikle lyserøde strækmærker, mens mørkere mennesker har tendens til at få strækmærker, der er lysere end den omgivende hud. Huden er naturligt elastisk. Denne elasticitet kommer fra kollagen og elastin i læderhud, som ligger under hudvævet. Kollagen består af en gruppe naturligt forekommende proteiner og er en nøglekomponent i kroppens bindevæv. Elastin, som også består af naturligt forekommende proteiner, findes også i bindevævet og giver det dets elastiske egenskaber. Dette bindevæv gør det muligt for læderhuden at tilpasse sig kroppens kontinuerlige bevægelser ved at udvide sig og trække sig sammen, men i perioder med hurtig vægtøgning kan det have utilstrækkelig tid til at tilpasse sig, hvilket forårsager indre revner i hudvævet. Når disse rifter reparerer sig selv, danner de ar, som vi kender som strækmærker. En nyttig analogi er en fjeder, der bliver strakt. Hvis du strækker en fjeder inden for et bestemt område, kendt som dens naturlige elastiske grænse, trækker den sig sammen til sin oprindelige størrelse igen og igen. Men hvis du overstrækker fjederen ud over dens naturlige elastiske grænse, bliver den permanent strakt og vil ikke springe tilbage til sin oprindelige størrelse. Selvom strækmærker ikke er et stort medicinsk problem, kan de forårsage følelsesmæssige problemer for dem, der udvikler dem. Sandsynligheden for at udvikle dem varierer alt efter hudtype, alder, arvelighed, kost og hudens hydrering. Stadierne i dannelsen af strækmærker er som følger:
Første fase
Tidlige strækmærker er blege i farven og kan også klø. Huden umiddelbart omkring strækmærkerne kan også se "fladtrykte" og "tynde" ud.
Anden fase
Efterhånden vil strækmærkerne vokse i længde og bredde og blive mørkere og mere udtalte.
Tredje fase
Når strækmærkerne er modnet, og når huden ikke længere er under spænding, vil de begynde at falme og blive lysere. De kan også virke lidt fladtrykte og uregelmæssige i form eller længde.
DANNELSE AF STRÆKMÆRKER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET
Det anslås, at mellem 50 % og 90 % af gravide kvinder har tendens til strækmærker. Strækmærker kan opstå på maven, lårene, hofterne, lænden, balderne og brysterne – områder, hvor huden strækkes mest, når kroppen ændrer sig under graviditeten. Selvom de kan opstå overalt på kroppen, er det mest sandsynligt, at de opstår på steder, hvor der er lagret store mængder fedt. Mens strækmærker generelt bliver synlige i de senere trimestre af graviditeten (omkring den sjette eller syvende måned), begynder nogle kvinder at se strækmærker danne sig i første trimester. Strækmærker i forbindelse med graviditet kan også skyldes, at huden forberedes til fødslen af øgede niveauer af hormoner. Disse hormoner tiltrækker mere vand i huden, hvilket løsner bindingerne mellem kollagenfibrene. Det gør det lettere for huden at revne, når den strækkes, og der kan dannes strækmærker. Sandsynligheden for at udvikle strækmærker varierer alt efter hudtype, race, alder, kost og hudens hydreringsniveau.
SIKKERHEDSVURDERING
Bio‑Oil® Hudplejeolie har gennemgået en sikkerhedsvurdering af en kvalificeret toksikolog og er blevet klassificeret som sikker til dens tilsigtede brug af voksne, herunder gravide og ammende kvinder og børn over tre år.
BIVIRKNINGER
Selvom Bio‑Oil® Hudplejeolie har en sikker toksikologisk profil og opfylder internationale regler i denne henseende, er der som med alle kosmetiske produkter en risiko for, at brugere af Bio‑Oil® Hudplejeolie kan opleve en bivirkning, når de bruger produktet. Hvis der opstår en bivirkning, skal brugen af produktet straks ophøre. Symptomerne på en uønsket hudreaktion kan være udslæt, hævelse og betændelse, som typisk opstår i det område, hvor produktet er blevet påført. Disse reaktioner kan være ledsaget af kløe og let ubehag. I de fleste tilfælde vil bivirkningerne forsvinde inden for to til tre dage, efter brugen af produktet er ophørt. Indtil huden er vendt tilbage til sin oprindelige tilstand, kan huden se tør og skællet ud, mens reaktionen aftager. Hvis du er bekymret for en potentiel allergisk reaktion på anvendelsen af Bio‑Oil® Hudplejeolie, er det klogt at udføre en simpel allergitest for at kontrollere dette. Det gøres ved at påføre en lille mængde af produktet på indersiden af underarmen og vente i 24 timer for at se, om der opstår en reaktion. En mærkbar rødme af huden (erytem) eller let hævelse af huden (ødem) kan indikere potentialet for en allergisk reaktion.
ALLERGENER
Som med de fleste allergener findes disse i planteolierne og duften. De er: Alpha-Isomethyl Ionone, Amyl Cinnamal, Amyl Salicylate, Benzyl Salicylate, Beta-Caryophyllene, Camphor, Citronellol, Citrus Aurantium Peel Oil, Coumarin, Eugenol, Farnesol, Geraniol, Geranyl Acetate, Hexamethylindanopyran, Hydroxycitronellal, Isoeugenyl Acetate, Lavandula Oil/Extract, Limonene, Linalool, Linalyl Acetate, Pinene, Terpineol, Terpinolene.
UTILSIGTET INDTAGELSE
I tilfælde af utilsigtet indtagelse af Bio‑Oil® Hudplejeolie er det usandsynligt, at man vil opleve nogen bivirkninger ud over kvalme og diarré, fordi Bio‑Oil® Hudplejeolie ikke er giftig. Det anbefales dog at søge lægehjælp, især i tilfælde af utilsigtet indtagelse hos et spædbarn eller barn.
PERIOD AFTER OPENING (PAO)
Bio‑Oil® Hudplejeolie har en PAO på 36 måneder. Det er det tidsrum efter åbning, hvor produktet er sikkert og kan bruges uden at skade forbrugeren.
FREMSTILLING
Fremstillingen af Bio‑Oil® Hudplejeolie er i overensstemmelse med kravene til god fremstillingspraksis (GMP) i ISO 22716:2007 for kosmetiske produkter. Alle råvarer, der bruges i fremstillingen af Bio‑Oil® Hudplejeolie, er ledsaget af et analysecertifikat (COA), og alle emballagematerialer er ledsaget af et overensstemmelsescertifikat (COC). Ingen råvarer eller emballagematerialer frigives til produktion, før kvalitetskontrollen er bestået. Hvert parti Bio‑Oil® Hudplejeolie, der blandes, tildeles et unikt batchnummer. En prøve fra batchen testes af laboratoriet for udseende, klarhed, lugt, identifikation ved spektrofotometri, massefylde, viskositet og mikrobiologi. Prøven opbevares i seks år. Påfyldning og pakning af Bio‑Oil® Hudplejeolie finder sted i et temperatur- og fugtighedskontrolleret anlæg. Luften passerer gennem et HEPA-filtreringssystem (High Efficiency Particulate Air) for at forhindre støvforurening. Medarbejdere, der arbejder på produktionslinjerne, bærer huer, ansigtsmasker, ansigtsskærme, handsker, kitler og skoovertræk. Prøver tages uden for linjen med jævne mellemrum og inspiceres af kvalitetskontrolafdelingen som en sikkerhedsforanstaltning mod ekstraordinære defekter. Et batchnummer er trykt på flasken, æsken og forsendelsen, og en tilbageholdelsesprøve fra hver fremstillet batch opbevares i seks år.
OPBEVARINGSINSTRUKTIONER
Bio‑Oil® Hudplejeolie skal opbevares på et køligt sted uden direkte sollys.
GENBRUG
Al emballage til Bio‑Oil® Hudplejeolie (flaske, prop, låg og æske) er genanvendelig.
CERTIFIKATIONER
Bio‑Oil® Hudplejeolie er certificeret halaal og kosher.
IKKE TESTET PÅ DYR
Bio‑Oil® Hudplejeolie og de råmaterialer, den består af, er fremstillet i overensstemmelse med EU's regler om dyreforsøg til kosmetiske formål. Hverken Bio‑Oil® Hudplejeolie eller nogen af dens ingredienser er testet på dyr af hverken Bio‑Oil eller nogen af dens råvareleverandører.
VEGANSK
Bio‑Oil® Hudplejeolie indeholder ingen ingredienser, der stammer fra dyr.
ÆNDRING I UDSEENDE
Bio‑Oil® Hudplejeolie indeholder planteekstrakter og æteriske olier fra morgenfrue, kamille, lavendel og rosmarin samt A-vitamin, som alle er lysfølsomme. Udsættelse for sollys kan medføre en farveændring over tid. Det er dog usandsynligt, at det vil påvirke produktets effekt. Som en sikkerhedsforanstaltning indeholder Bio‑Oil® Hudplejeolie-flaskerne en UV-absorber. Produktet bør ikke desto mindre opbevares uden for direkte sollys.
EMBALLAGE